– interview med Sille Krukow.

Sille Krukow

Chefadfærdsdesigner i ’Krukow - Behavioural Design Consultancy’, foredragsholder og tv-vært.

 

”Vi reagerer ubevidst på vores omgivelser. Det kan f.eks. være lys, lyd, luft, bevægelse. Og så handler vi. Som adfærdsdesigner skaber jeg bevidst små, nøje udvalgte ændringer i omgivelserne, der påvirker vores beslutninger.

 

Hvis folk har briller på, vil vi typisk vurdere dem som værende ’klogere’. Brillens design kan påvirke både vores egen og andres adfærd.

 

Jeg fik mine første briller, da jeg skulle optræde som ekspert på DR. Adfærdsdesign er et mandsdomineret og meget akademisk felt. Jeg fik lavet nogle virkelig markante briller. I det miljø kan du få høvl, hvis du skiller dig ud, men jeg tænkte: ’Når jeg tager brillerne på, bliver jeg eksperten.’ Så måtte de synes, hvad de ville.

 

Det virkede enormt godt. Jeg kommer nemt til at ligne en lille pige, men jeg handler faktisk meget maskulint. Brillerne hjalp med at få synliggjort det. Hvis du tager et par markante briller på, i horn, bliver du virkelig set. I starten, da jeg kæmpede for min plads, var de en slags ’rustning.’ Mine nye briller herfra er mindre markante, mere feminine.

 

Jeg mødte Rasmus og Irene, netop da mit liv forandrede sig markant. Jeg kom ind og alt var totalt lækkert. De fik mig til at føle mig tryg. Vi havde en samtale om, hvor jeg stod i livet. Rasmus kunne virkelig se mig. Afkode min stil. Og så var materialerne enormt lækre. Jeg ville gerne træde ind på scenen som ekspert iført horn, ikke plastik.

 

Jeg har en identitet uden briller, hvor jeg er afslappet med mine børn eller på en gåtur i skoven. Og så har jeg en arbejdsidentitet med briller. Jeg vil også have et par af deres superfede solbriller. Alle burde have en fed brille.”

 

---o-o--

 

https://www.youtube.com/watch?v=Q-irYPCv9Tc