Skræddersyede briller

En skræddersyet hornbrille

Som kunde hos os har du flere muligheder:

1.
Vil du have det brilledesign, som du har i forvejen og er vant til og tryg ved, så tag brillen med hen til os. Så fremstiller vi den i horn – verdens bedste materiale til briller – og i den farvenuance, du foretrækker.

2.
Det kan også være du vil prøve nogle af vores brilledesign og eventuelt få forslag til, hvordan designet kan justeres for at tilpasse netop dit ansigt og din personlighed.

3.
Eller måske trænger du til en større forandring, og så står Rasmus Cold klar til at udvikle et helt nyt design sammen med dig.

Uanset hvad du vælger, så er Cold Heggem kompromisløse omkring håndværket, nærværet og samtalen. Her bliver der lagt omhu og nærvær – såmænd også kærlighed – i hver eneste brille. Her sætter vi mødet med dig som kunde højt. Der er altid fokus på dit ærinde, dét du gerne vil udtrykke med en ny brille.

Der skal tages præcise mål af dit ansigt, så brillen kommer til at sidde perfekt.

Sidst men ikke mindst skal vores dygtige og erfarne optiker Lisbet Gertsen udføre en synstest. Vi samarbejder med Zeiss og tilbyder hele deres sortiment af kvalitetsglas. Som led i denne proces kan vi forbedre dårligt natte- og skumringssyn samt øge dit syns kontrastopfattelse og klarhed. Hos os er den bedste coating og antirefleks altid inkluderet.

Skræddersyet brille uden fysisk møde
Hvis du ikke kan komme til København, så er det faktisk muligt alligevel at skræddersy en brille til dig på afstand. Det tager lidt længere tid, men ved hjælp af udveksling af mål, billeder og samtaler samt nogle forsendelser frem og tilbage, så kan det godt lade sig gøre. Vi har overraskende gode erfaringer med det. Kontakt os hvis du vil vide mere.